Langvarigt fravær i folkeskolen stiger markant

Flere folkeskoleelever er væk fra undervisningen i længere perioder. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, som kortlægger udviklingen i langvarigt bekymrende skolefravær.

Andelen steg fra 3,2 procent i skoleåret 2018/2019 til 5,1 procent i 2024/2025. Efter flere år omkring tre procent steg niveauet markant til 5,3 procent i 2021/2022. Selvom det siden er faldet, ligger det fortsat omkring to procentpoint over niveauet før covid-19.

Undersøgelsen viser samtidig, at problemet især er tydeligt blandt elever i udskolingen, mens problemer med fremmøde på tidligere klassetrin kan øge risikoen for senere faglige og sociale udfordringer.

”Derfor skal vi sætte tidligere ind, inden problemerne vokser sig store. Vi skal være bedre til at gribe børnene og give dem en vej tilbage til skolen og fællesskabet,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.

Regeringen vil blandt andet reagere tidligere på fravær, oprette et Videnscenter mod skolefravær og udarbejde en forebyggelsespakke. Derudover planlægges en familiepakke med én fælles plan, et samlet hold af fagpersoner og en fast familieambassadør.

VIVE anbefaler blandt andet faste rutiner for tidlig opfølgning, målrettet støtte til skoler og kommuner samt bedre registrering af fravær.

Faktaboks

• Langvarigt bekymrende fravær: Mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler.
• Udvikling: 3,2 procent i 2018/2019 mod 5,1 procent i 2024/2025.
• Topniveau: 5,3 procent i 2021/2022.
• Gennemsnitligt fravær: Over syv procent årligt siden 2021/2022.
• Videnscenter: Etableret marts 2026. Kickoff 1. september.
• Fraværsindsats: Ved 15 dages fravær skal skolen vurdere behovet for støtte.
• Anbefalinger: Tidlig opfølgning, målrettet støtte, bedre fraværsregistrering og alders- og fraværsspecifik opsporing.